Hej! Du er sød. Skal vi chatte?

Jeg elsker og hader dating universet. For pokker hvor har jeg ofte sagt "Nøj, hvor er jeg glad for jeg har Anne. For dét der kødmarked det orker jeg da virkelig aldrig igen!"
Så smuttede Anne og her står jeg. Midt i et kødmarked hvor en kvindeglad pige som mig, engang i mellem slet ikke kan få armene ned over alle de smukke, søde piger der kan få mig til at svæve.
Strategien var ret enkelt. Næste kæreste skulle ikke være før jeg havde prøvet en kvinde i enhver skandinavisk by.
Dét var da enkelt :). Men sådan er det vel når man har kæreste sorger. Så er det ikke lige en ny kæreste man sigter efter. Jeg gør i hvert fald ikke.
Jeg må indrømme jeg er bagefter. Langt bagefter. Og at jeg faktisk nok ikke når det i dette liv. Og så orker jeg heller ikke.

Næste punkt på min dating dagsorden:
Ikke flere danske kvinder. Jeg elsker svensk og når en sød svensk pige åbner sin søde svenske mund er jeg solgt.
Men jeg er virkelig dårlig til svensk. Det er min mor også. Og danske piger er jo søde. Så jeg er stadig åben overfor at møde "pigen" på det danske marked.

For pokker hvor er det dog bare besværligt!
Jeg er verdens dårligste dater, tror jeg. Enten bliver jeg ikke begejstret - ellers blir jeg alt for begejstret. Enten falder pigen for mig, ellers falder jeg for pigen.
Kan man mon tage jagt tegn til dating markedet?
Ikke at jeg tror det vil nytte noget.. Jeg mangler talentet.
Kostbarhed og tilbageholdenhed er jeg ikke rigtig dygtig til. Jeg er heller ikke dygtig til at afvise. Jeg er bestemt ikke dygtig til at blive afvist. Og jeg er absolut ikke dygtig til at holde mig fra jagtmarken. Det er et had/kærlighedsforhold ud over det sædvanlige.
Jeg er en følsom sjæl. Og jeg kan godt lide at føle. Bare at give slip og miste jordforbindelsen. Oh yeah!
Så her svæver jeg rundt i dating universet. Kigger billeder og gør mig interessant. Hey se mig, se mig, se mig!
Narcissisten i mig har det vældig hyggeligt med det i hvert fald.

Og hvordan gør man sig så lige interessant?
Nu har jeg prøvet "Hej du er sød, skal vi chatte" mange gange. Og den virker ikke rigtig godt. Så prøvede jeg med røverhistorier - det er sjovt.
At tilbyde sig selv seksuelt til TV2 nyhederne i bytte for en puck maxi, det kan pigerne godt lide. Lige indtil de kommer i tanker om de stadig elsker ekskæresten og fluks afbryder kontakten inden man har nået at få sin kaffe.

Hvor meget sig selv skal man egentlig være? Jeg er ret meget mig selv. Er ikke så drøn god til at være andre nemlig.
Åh datingen, din dejlige kælling. Du er en oplevelse, ja du er :)